MarielystWeb præsenterer Begivenheder | Events

75 års jubilæumkoncert med Nykøbing Falsterkoret

nykoebing_falster_koret_i_sundkirken_2017_1_1 75 års jubilæumkoncert med Nykøbing Falsterkoret

Lørdag, 12. maj 2018 - 19:30
75 års jubilæumkoncert med Nykøbing Falsterkoret 

Nykøbing F. koret er et 30 mand (m/k) stort kor, som synger flerstemmigt og som gør sig i både danske og udenlandske sange.

Koret blev oprettet af komponisten Svend S. Schultz i efteråret 1942 og holdt sin første koncert i foråret 1943 på Nyk. F. teater,
så det er næsten på dagen, at det fejrer sit 75 års jubilæum med koncerten på højskolen lørdag den 12. maj kl. 19:30.

Svend S. Schultz blev født i 1913 i Nykøbing og kom på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1938,
hvor han bl.a. studerede hos Poul Schierbeck. Svend S. Schultz er vidt berømt for sine korarrangementer og kompositioner.
Han er meget afholdt af nærmest alle danske kor, og måske især kendt for "Yndigt dufter Danmark", som Nykøbing Falster Koret også synger ved sin jubilæumskoncert.

Repertoiret til koncerten er sammensat både for at hylde korets grundlægger og korsangen i dens mange genrer.
Hele programmet er nordisk. Koret synger bl.a. tre af Jan Johanssons sange fra "Jazz på Svenska"
arrangeret af Per Ratje og kommer også omkring en række norske sange på både nordnorsk, nynorsk og norsk.

Koret ledes af Aase Reidun Sløgedal, organist ved Stubbekøbing og Maglebrænde kirker. Hun har for at gøre koncerten
ekstra festlig og spændende samlet et lille orkester til lejligheden, bestående af: Peter Søvad - bas, Jørn Bonde - klaver,
Frans Jacoby - violin og guitar og Solveig Kaae - fløjte.

Entré 50,- kr. som betales ved indgangen. Døren åbnes kl. 19.00.

hojskolen

Tid & Sted

Dato 12-05-2018
Slut dato 12-05-2018
Pris kr. 50.00
Sted
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse, Danmark
Højskolen Marielyst
kr. 50.00

    Events kalender

    August   2018
    S M T W T F S
        1 2 3 4
    5 6 7 8 9 10 11
    12 13 14 15 16 17 18
    19 20 21 22 23 24 25
    26 27 28 29 30 31