Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Folkekøkken & Foredrag: Cykelrytter Jesper Skibby i Koncertsalen Højskolen Marielyst

7. november Kl. 18:00 - 21:30

Kr. 150 – Kr. 250

Mød Danmarks helt store cykelrytter, når Jesper Skibby gæster Højskolen Marielyst og fortæller om sine op- og nedture i et liv med cykelsport. 
Udover at være en af landets mest populære og vindende cykelryttere gennem tiderne, er Jesper Skibby kendt som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister.

De kække og bramfrie kommentarer vil du høre masser af i foredraget Engang var jeg Jesper Skibby – Den sande historie om en dansk cykelstjerne. Undervejs åbner Jesper Skibby også op for nogle af de mere sårbare sider af sig selv. Vidste du fx, at der bag facaden gemte sig en rastløs og usikker dreng, der hungrede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværdskomplekser, pillemisbrug og præstationsangst?

Kom helt ind under huden på den populære cykelrytter

I løbet af aftenen får du bl.a. svar på spørgsmål som: Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?

Tilværelsen efter karrieren som cykelrytter

Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer, et selvmordsforsøg på Amager og endelig den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.

Foredraget er baseret på bogen af samme titel. Det er et indgående portræt og en sportskrønike af landets mest vindende cykelrytter (Politikens Forlag, marts 2021) skrevet af Tonny Vorm. Såvel bog som foredrag tegner et billede af et komplekst menneske, som vi alle har mere til fælles med, end vi tror.

Inden foredraget byder Restaurant Sømærket på Torvet i Marielyst på folkekøkken.

Billetter

Folkekøkken & Foredrag kl. 18.00 på Sømærket og kl. 19.30 på højskolen: 250 kr. (+ gebyr) | Deadline for billetkøb er på dagen kl. 12.00.
Foredrag kl. 19.30 på højskolen: 150 kr. (+ gebyr).

Køb billet HER

Detaljer

Dato:
7. november
Tidspunkt:
18:00 - 21:30
Pris:
Kr. 150 – Kr. 250
Begivenhed Kategori: