
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Koncert med koret Dania ReSonans på Højskolen Marielyst

Glæd dig til en aften med masser af skøn korsang, når Dania ReSonans giver koncert på højskolen
Glæd dig til en stemningsfuld koncert med Dania ReSonans, et ambitiøst blandet kor bestående af omkring 30 erfarne sangere fra hele Danmark – og endda med deltagelse fra Norge. Koret blev grundlagt i 1989 som repræsentationskor for Kor 72 og har siden udviklet sig til et selvstændigt ensemble med passion for den klangfulde og nuancerede a cappella-kormusik.
Ved roret står dirigent Alice Granum, docent ved Syddansk Musikkonservatorium og en markant skikkelse i dansk korliv. Hun er bl.a. leder af Det Fynske Kammerkor og har gennem mange år stået i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkesters filharmoniske kor.
Koncertens program på højskolen byder på smukke og stemningsfulde værker af blandt andre Svend S. Schultz, Felix Mendelssohn samt flere danske komponister.
Billetter
Billetter til koncerten koster 50 kr. Er du medlem af skolekredsen, får du billetten til 25 kr. Alle priser er ekskl. gebyr. Billetter refunderes ikke.



