Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert: Revysangenes genklang i Koncertsalen Højskolen Marielyst

29. september Kl. 19:30 - 21:00

Kr. 75

Mere end 100 års revyhistorie

Tag med på en nostalgisk tidsrejse på Højskolen Marielyst, når duoen Revysangens Genklang fortæller om og byder på numre af nogle af revyhistoriens helt store klassikere

 I mere end 100 år er der blevet lavet revy i Danmark og i Nykøbing har vi stor tradition for og succes med genren. Kisten med danske revysange er da også proppet med spændende og flotte viser – sjove som alvorlige – alt efter hvilken periode de er fra.

Torsdag den 29. september kl. 19.30 kan du sammen med Revysangens Genklang bestående af Birgitte Antonius og John Skou dykke ned i nogle af de fantastiske højdepunkter, revyhistorien har budt på gennem årene, når duoen lægger vejen forbi Højskolen Marielyst. I en god times tid bliver du taget med på en tidsrejse med nedslag i den danske revysangs historie fra forskellige perioder og med nogle af de sange, som har betydet mest for den danske revysangs udvikling. I løbet af aftenen fremfører den dynamiske duo viser af bl.a Liva Weel, Dirch Passer, Arthur Jensen, Osvald Helmuth og Lisbeth Dahl. Revyviserne bliver kædet sammen af små anekdoter om sangene og det hele sættes ind i et tidsmæssigt billede fra den periode, de er fra.

Kabaret med sang og historie i højsædet
Forestillingen er sat sammen som en kabaret hvor sangene og historien er i højsædet. Der bliver med andre ord rig mulighed til for alvor at høre teksterne og sætte dem i perspektiv til den tid, de blev skrevet i. Du kan derfor forvente at få en helt ny og anderledes oplevelse af sange, som du måske ellers troede, du kendte – og samtidig rig lejlighed til at nynne med på sange, der i dag nærmest er folkeeje.

Revysangens Genklang består af Birgitte Antonius på sang og John Skou på klaver og som fortæller. De har tidligere besøgt højskolen og dengang var det en stor oplevelse – kom og bedøm selv.

Du kan købe billetter på højskolens hjemmeside hsmarielyst.dk.

 

Detaljer

Dato:
29. september
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Pris:
Kr. 75
Begivenhed Kategori: