Home Events Koncert med Rosalia De Souza og Jonas Johansen – Brazilian Project i Koncertsalen på Højskolen Marielyst

Koncert med Rosalia De Souza og Jonas Johansen – Brazilian Project i Koncertsalen på Højskolen Marielyst

Kom med til en skøn jazzkoncert, når Rosalia De Souza og Jonas Johansen i konstellationen Brazilian Project giver koncert i højskolens park.

Samarbejdet mellem Rosalia og Jonas begyndte på Montmartre i København, marts 2017.

Orkesteret har siden de mødtes spillet en lang række succesfulde og anmelderroste koncerter, både på Montmartre og rundt i Danmark samt på Ystad Jazzfestival i 2021. Med sig har de den danske pianist Peter Rosendal, den svenske guitarist Mats Andersson, den canadiske bassist Graig Earle og den store danske saxofonist Hans Ulrik, som er med som special guest til denne koncert.

Bossa nova sangerinde

Rosalia De Souza hører til blandt de store brasilianske bossa nova sangerinder og hun har arbejdet med en perlerække af de store musikere fra hjemlandet. Hun bor i Italien, men optræder over alt i verden. Orkesterets musik er selvfølgelig brasiliansk inspireret, men de skandinaviske musikere har deres helt egne bud på den. Det er en international gruppe med en international lyd, præget af musikere som samler farver, klange og ideer fra hele verden.

Trommeslager med international klasse

Trommeslageren Jonas Johansen er en af de internationale trommeslagere, der har udviklet sin stil gennem 35 års optræden på store og små scener overalt i verden. Han har spillet med et utal af de store jazznavne som fx McCoy Tyner, David Sanborn, Maria Schneider, John Scofield, Eliane Elias, Enrico Pieranunzi, Mike Stern, Egberto Gismonti og Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med musik- og kulturforeningen Jazz på Tværs. Du kan læse mere om kunstnerne på foreningens hjemmeside her.

Billetter

Billetter til koncerten koster 100 kr. (+ gebyr) for unge under uddannelse og 200 kr. (+ gebyr) for voksne.
Det er Jazz på Tværs, der står for billetsalget og du kan købe din billet til koncerten her

#marielystweb

Date

30 jun 2022

Time

19:30 - 21:30

Location

Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, Marielyst
Website
https://hojskolenmarielyst.dk/
Velkommen i Koncertsalen på Højskolen Marielyst

Organizer

Velkommen i Koncertsalen på Højskolen Marielyst
Phone
+45 54 13 63 61
Email
kontor@hsmarielyst.dk
Website
https://hojskolenmarielyst.dk/arrangementer/

Højskolen på Marielyst