Besøg: Hasselø – en perle i Guldborgsund
Hasselø nævnes første gang i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 med ordene “hus og raa” (rådyr), men er ikke nævnt i Falsterlisten fra omkring 1250.
Først i Lensregnskabet fra 1509 findes der sikkert belæg for bebyggelse, hvor
18 mænd hver betalte 30 skilling og én fjerding smør.
I decimantlisten beskrives de som gårdsæder, og matriklen fra 1688 viser, at der
var tale om meget små gårde.
Ifølge traditionen skulle Frederik II’s dronning Sophie i sin livgedingstid
(1588–1631) have indkaldt en hollænderkoloni fra Amager. Navnematerialet tyder
dog ikke på dette, men havedyrkning ser ud til at have fået indpas på øen.
I 1718 beskrives Hasselø som et sted med dårligt sædeland og ringe græsning, men
beboerne havde indtægter fra rødder, roer og andre køkkenurter, som de solgte i
Nykøbing.
Åleafgifter viser, at fiskeri også må have spillet en rolle.
Indbyggerne ydede hoveri til Nykøbing Slot, og derfor optræder Hasselø ikke i
ekstraskattemandtallet fra 1610.
Ved krongodsets bortsalg i 1766 blev Hasselø solgt til overvisitør Lars Sørensen
Legaard. Efter hans død i 1783 blev øen købt af Chr. Hincheldey fra Orupgård, som
senere solgte gårdene til beboerne som selveje.
Hasselø Nor blev afvandet på foranledning af Nykøbing Sukkerfabrik.
Inddæmningen begyndte dog allerede i 1870.
Væggerløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv
