Sydfalster historie igennen 25 år
Sydfalster: En kommunes opståen
I forhold til grundpris- og skatteprocenterne voksede indbyggertallet i Sydfalster Kommune i de følgende 25 år med ca. 1.000 skatteydere
Sydfalster har først fået sit nuværende udseende inden for de sidste 150 år. Redskaberne har været digebyggeri og dræning. I 1860 så fremsynede mennesker at dræne Bøtø Nor, og i 1869 var turen kommet til de lavvandede områder mellem Hasselø og Falster.
Efter stormfloden i 1872 blev diget mellem Ulslev og klinten mod syd bygget højere og stærkere, så havet kunne holdes ude, og så kom kortet til at ligne det, vi kender i dag. Indtil da bestod Sydfalster fra Marrebæk til Gedser Odde af en højderyg med den gamle landevej mellem Nykøbing F. og Gedesby, hvor Rostock færgehavn lå tæt på kirken. Herfra blev landbrugsprodukter sejlet til Rostock, og færgemænd havde kongeligt privilegium på færgen over Østersøen. Flere danske dronninger er rekrutteret blandt prinsesser i Mecklenburg, senest dronning Margrethes bedstemor, dronning Alexandrine.In oldtiden blev de indkvarteret på Gjetzør Slot eller på kroen i Gedesby – Danmarks sydligste by indtil 1886.
I år blev jernbanen mellem Nykøbing F. og Gedser Odde åbnet sammen med havnen. Stationsbyen Gedser dukkede op på kortet. Fra 1903 var der regelmæssige afgange til Warnemünde med jernbanefærger, indtil en trafikminister mere end 90 år senere fandt ud af, at det var bedre at sende de rejsende fra København til Berlin via omvejen via Hamborg.
I modsætning til opkomlingen Gedser lå de fleste af Sydfalsters landsbyer allerede i det 13. århundrede, hvor de stadig ligger. Der var tre søgne, Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby, som i første halvdel af 1800-tallet blev kommuner ved kongelig beslutning. Der var ikke meget demokrati i begyndelsen, men det kom efterhånden til, og det var tre selvstændige landkommuner, der i 1970 blev lagt sammen til Sydfalster Kommune.
Debatten om en stor kommune begyndte allerede i 1964 og varede i de følgende tre år. Der havde været overvejelser om at sammenlægge Idestrup med kommuner mod nord og vest, og der var også tale om at fusionere med Nykøbing F. købstad, men i august 1967 blev det besluttet, at det skulle være Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby (med Gedser), der slog sig sammen – men ikke lige overbevisende alle tre steder. I Væggerløse menighedsråd var der ingen tvivl, her blev sammenlægningen godkendt med 9 stemmer mod 0. I Idestrup var det på nippet, men det blev et ja med 7 stemmer mod 6. Længst mod syd var tvivlen størst. Ved den første afstemning, hvor et medlem af menighedsrådet var fraværende, var afstemningen 7-7, men på det efterfølgende møde var det 8-7, og så var alle til stede.
Mange problemer skulle løses, før Sydfalster Kommune blev en brugbar enhed. En af de store var grænsedragningen i forholdet til Nykøbing F. store kommune. Tingsted og Systofte overgav sig mere eller mindre frivilligt, men Sydfalster brød sig ikke om at skulle overdrage Hasselø Plantage og Sønder Vedby Skovvej til Nykøbing. Det betød farvel til ca. 500 af kommunens indbyggere og dermed 10 procent af indkomsten. Men sådan blev det til, fordi Kommunalreformkommissionen ønskede det, men Sydfalster skabte kompensation på en anden måde.
Marielystområdet var gennem flere år blevet bebygget med flere sommerhuse, og både Væggerløse og Idestrup opdelte mange byggegrunde. Det betød – takket være grundprisen og skatteprocenterne – at indbyggertallet i Sydfalster Kommune i de følgende 25 år voksede med ca. 1.000 skatteydere,
Sydfalster Kommune har gennem årene udviklet sig harmonisk og anses af tilflyttere for at være et godt sted at bo med høj service og lav kommuneskat. Det skyldes også, at skiftende byråd har forstået og formået at samarbejde til gavn for borgerne – og med kun to borgmestre: Otto Jensen fra 1. April 1970 til 31. december 1989 og Hans Aage Pedersen fra 1. januar 1990 til 31. december 2006.
