Marielystweb præsenterer landsbyerne på Sydfalster
Sydfalsters landsbyer – Ifølge Falsterlisten omkring 1250 ejede kongen intet gods i Radbjerg. Navnlig ændrede dette sig markant i perioden fra 1662 og frem til krongodssalget i 1766, hvor kronen fungerede som den altdominerende ejer. Eksempelvis købte en landsdommer ved navn Green fem gårde separat, mens seks andre gårde kom ind under Gedsergård. Ydermere var alle gårde selvejede i 1844-matriklen, da overgangen til selveje allerede begyndte i 1781. Samtidig forblev gårdtallet stabilt igennem hele perioden. Ikke desto mindre skete der en markant fordobling af hustallet fra 1787 til 1844. Dog faldt tallet med otte huse frem mod 1903, ligesom folketallet også gik tilbage i denne tid. Endelig viste 1903-vurderingen, at byen ikke rummede nogen nævneværdige funktioner eller erhverv.
Hasselø var tidligere en ø i det sydlige Guldborg Sund tæt på Falster. Nu er området mellem øen og kysten dog inddæmmet, hvilket betyder, at øen i dag fungerer som en fast del af Falster. Faktisk findes navnet allerede i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 på den historiske Falsterliste over lokale områder.
Desuden er Hasselø kendt for at have noget af verdens bedste flint til forarbejdning. Eksempelvis har man fundet en del flinteredskaber på nabopladsen Flatø, som ligger i Guldborg Sund tæt på selve Hasselø.
Væggerløse er en hyggelig by på det sydlige Falster med 1.302 indbyggere (2025). Den ligger strategisk placeret 17 km nord for Gedser og 9 km sydøst for Nykøbing Falster. Navnlig hører byen til Guldborgsund Kommune i Region Sjælland og udgør centrum for Væggerløse Sogn. Desuden huser byen Væggerløse Kirke, som man opførte omkring år 1100. Faktisk troner kirken flot på en 21 meter høj bakke, hvilket gør den til et markant vartegn i området.
Stouby Mølle (der også ses med stavemåden Stovby Mølle) er en historisk stubmølle på Falster. Navnlig blev den opført i 1790, hvorefter man formentlig flyttede den til Stouby fra en placering nær Nykøbing Falster. Teknisk set er møllen helt enestående, idet den som de hollandske vindmøller har et stjernehjul, der driver to kværne.
Samtidig er selve møllekroppen firkantet og hviler på et solidt fundament af kampesten. Desuden har man beklædt konstruktionen med fyrrebrædder, mens hatten fremstår i en karakteristisk bådform. Hvad angår driften, fungerede møllen aktivt indtil 1931. Efterfølgende vedligeholdt private midler bygningen helt indtil 1984.
Dengang overtog Sydfalster Kommune ansvaret for det historiske vartegn. Som følge heraf gennemførte man en omfattende restaurering, hvilket førte til en festlig genindvielse den 12. juni 1987.
Højet – Ifølge Falsterlisten omkring år 1250 ejede kongen godt halvdelen af byen, og senere i 1600-tallet blev kronen eneejer. Efterfølgende kom Højet ind under Gedsergård i 1766, hvorefter gårdene fik selveje i 1769 mod at herregården beholdt herligheden.
Navnlig fandtes der ødegårde i Højet i 1600-tallet grundet omstruktureringer, hvilket medførte markante ændringer i gårdtallene. Ikke desto mindre skete der i 1800-tallet et mindre fald i folketallet på grund af udstykninger. Dette står i kontrast til perioden mellem 1787 og 1844, hvor indbyggertallet ellers var stærkt stigende.
Hvad angår byens liv, viste 1903-vurderingen, at Højet rummede både en høkerforretning og to smedier. Desuden fik byen en rytterskole i 1720’erne, og endelig etablerede man et alderdomshjem i 1908.
Marrebæk – Ifølge Falsterlisten fra omkring 1250 ejede kongen en tredjedel af byen, mens fire andre personer ejede mindre andele. Navnlig i 1600-tallet blev Kronen så eneejer af hele området. Efterfølgende kom Marrebæk til at høre under Gedsergård i Skelby sogn ved det store krongodssalg i 1766. Selvom gårdene opnåede selveje allerede i 1771, beholdt Gedsergården dog herligheden over jorden.
Ydermere viser en vurdering fra 1903, at Marrebæk rummede mange centrale funktioner. Her fandtes både skole, forsamlingsgård og en brugsforening. Samtidig blomstrede det lokale erhvervsliv med både møller, bager, skomager og skrædder forretning.
Hvad angår naturen, indgik en kanal nord for Marrebæk i et forsøg på at udtørre Bøtø Nor omkring år 1800. Faktisk udgravede man en kanal til Guldborg Sund og opførte en pumpestation ved byen. Desværre ødelagde den voldsomme stormflod i 1872 hele anlægget. Dog genopbyggede man allerede året efter pumpestationen for at sikre området.
Bruserup – Ifølge Falsterlisten fra omkring 1250 ejede kongen en tredjedel af byen, hvorefter kronen blev eneejer i løbet af 1600-tallet. Desværre blev Bruserup ofte plaget af ødelæggende oversvømmelser i denne periode. Dette førte til både ødejord og betydelige restancer i landgildet. Senere, ved det store krongodssalg i 1766, overgik byen til Gedsergård i Skelby sogn. Ikke desto mindre opnåede Bruserup først selveje mellem 1844 og 1903. Sandsynligvis skyldes den sene overgang den korte afstand til hovedgården, hvilket gjorde det praktisk at udføre hoveri her. Gennem hele perioden forblev gårdtallet dog stabilt. Samtidig steg både hustallet og folketallet gradvist fra 1787 frem mod 1903. Endelig viser vurderingen fra 1903, at byen nu rummede funktioner som smedie og malerværksted.
Stavreby – Ifølge Falsterlisten omkring år 1250 ejede kongen 75% af byen, mens kilder også nævner fem andre ejere, heriblandt bispen. Senere blev kronen eneejer i løbet af 1600-tallet. Navnlig i 1766, i forbindelse med krongodssalget, placerede man Gedsergård på Stavrebys bymark. Dermed kom 50,3% af Stavrebys hartkorn ind under Gedsergårds hovedgårdstakst.
Efterfølgende overgik gårdene til selveje i perioden mellem 1844 og 1903. Ikke desto mindre hørte 15 huse stadig under Gedsergård så sent som i 1903. Hvad angår antallet af ejendomme, faldt gårdtallet stærkt mellem 1682 og 1766, hvorefter det blev mere stabilt. Til gengæld fordobledes hustallet i samme periode, selvom udviklingen stod stille frem til 1844. Derimod skete der en ny kraftig forøgelse frem til 1903.
Trods en lille nedgang i bebyggelsesenhederne steg folketallet støt mellem 1787 og 1845. Faktisk skyldtes nedgangen primært det store antal børn i 1845, mens den relative andel af børn lå under gennemsnittet i 1787. Endelig viser vurderingen fra 1903, at Stavreby dengang rummede funktioner som skole, købmand, roepigekaserne og et banevogterhus.
Fiskebæk – Ejerforholdet i Falsterlisten omkring 1250 var ikke angivet, men Kronen fungerede som eneejer i 1600-tallet. Senere kom Fiskebæk ind under Gedsergård ved krongodssalget i 1766, da byen grænser direkte op til denne ejendom. I mellemtiden overgik Fiskebæk til selveje i perioden mellem 1844 og 1903.
Navnlig faldt gårdtallet efter 1766, idet man lagde gårdlodden vest for Fiskebæk skov under Gedsergård. Samtidig omfattede Mejerigården nu to gårdlodder. Selvom der skete et spring i antallet af huse fra 0 til 6 mellem 1682 og 1787, stagnerede hustallet gennem resten af perioden. Dette skete paradoksalt nok på trods af anlæggelsen af stationen i 1886.
Hvad angår demografien, viste folketallet et overraskende kraftigt fald fra 1845 til 1901. Foruden faldet i gårdantal skyldtes denne udvikling et relativt højt børnetal i 1845 mod et meget lille børnetal i 1901. Endelig registrerede man i 1903-vurderingen følgende funktioner i Fiskebæk: et blikkenslagerværksted.
Fiskebæk – Ejerforholdet i Falsterlisten omkring 1250 var ikke angivet, men Kronen fungerede som eneejer i 1600-tallet. Senere kom Fiskebæk ind under Gedsergård ved krongodssalget i 1766, da byen grænser direkte op til denne ejendom. I mellemtiden overgik Fiskebæk til selveje i perioden mellem 1844 og 1903.
Navnlig faldt gårdtallet efter 1766, idet man lagde gårdlodden vest for Fiskebæk skov under Gedsergård. Samtidig omfattede Mejerigården nu to gårdlodder. Selvom der skete et spring i antallet af huse fra 0 til 6 mellem 1682 og 1787, stagnerede hustallet gennem resten af perioden. Dette skete paradoksalt nok på trods af anlæggelsen af stationen i 1886.
Hvad angår demografien, viste folketallet et overraskende kraftigt fald fra 1845 til 1901. Foruden faldet i gårdantal skyldtes denne udvikling et relativt højt børnetal i 1845 mod et meget lille børnetal i 1901. Endelig registrerede man i 1903-vurderingen følgende funktioner i Fiskebæk: et blikkenslagerværksted.
Skelby Sogn udgør en vigtig del af Falster Provsti i Lolland-Falsters Stift. Historisk set fungerede Gedesby Sogn i 1800-tallet som anneks til netop Skelby Sogn. Dengang hørte begge disse sogne under Falsters Sønder Herred i det daværende Maribo Amt.
Senere hen blev Skelby-Gedesby sognekommune indlemmet i Sydfalster Kommune i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Efterfølgende indgik området i Guldborgsund Kommune ved strukturreformen i 2007. Navnlig finder man Skelby Kirke centralt i sognet, som fortsat er et samlingspunkt for Sydfalsters landsbyer.
Gedesby er en hyggelig by på det sydlige Falster med 246 indbyggere (2025). Den ligger strategisk placeret blot 4 km nord for Gedser og 21 km syd for kommunesædet Nykøbing Falster. Navnlig hører byen til Guldborgsund Kommune og er en del af Region Sjælland.
Hvad angår de kirkelige forhold, hører byen til Gedesby Sogn. Tidligere omfattede dette sogn også Gedser Sogn, men myndighederne udskilte sidstnævnte som et selvstændigt sogn den 1. oktober 2010. Forinden fungerede Gedser blot som et kirkedistrikt under Gedesby.
Midt i byen finder man Gedesby Kirke, der stammer helt tilbage fra omkring 1350. Ydermere finder man det populære sommerhusområde Gedesby Strand øst for selve byen. Kort sagt udgør området en vigtig del af den lokale kultur og historie på Falster.
Gedser er en central havneby på Falster med 632 indbyggere (2025). Byen ligger strategisk placeret 17 km syd for Væggerløse og 24 km syd for kommunesædet Nykøbing Falster. Navnlig hører byen til Guldborgsund Kommune og ligger i Region Sjælland. Desuden tilhører byen Gedser Sogn, som indtil 1. oktober 2010 fungerede som et kirkedistrikt i Gedesby Sogn. Hertil kommer, at man finder den smukke Gedser Kirke fra 1915 centralt placeret i byen.
Udvikling og fremtid
I dag prioriterer Guldborgsund Kommune Gedser som et vigtigt udviklingsområde. Derfor er både selve byen og Gedser Odde nu omfattet af et omfattende områdefornyelsesprogram. Formålet med dette program er at skabe en langsigtet og bæredygtig vækst i lokalsamfundet. Endelig spiller Gedser en afgørende rolle blandt Sydfalsters landsbyer som porten til Europa.
